Seneste indlæg
- Hvad bruges OSB plader typisk til? 11/10/2022
OSB er en forkortelse for Oriented Strand Board, som er en populær byggeplade, der på mange måder er en kombination af spånpladens bæredygtighed og krydsfinérens styrke. OSB-pladen tager det bedste fra begge verdener, hvilket resulterer i en alsidig byggeplade, der har mange anvendelsesmuligheder. I denne artikel kan du læse mere om, hvad en OSB-oplade bruges til.
OSB står for Oriented Strand Board, og det er en populær byggeplade, som ofte bliver anvendte af tømrere og bliver produceret af nåletræ i de fleste tilfælde. Træet kommer i form af høvlspåner, flis og rundtræ, der er restprodukter fra fabrikker – eksempelvis savværker, vinduesproducenter, møbelfabrikker samt fra skove, der udtyndes.
Der bliver anvendt lim og voks til at holde de små stykker træ sammen, men da der er tale om affaldstræ, er OSB-pladen grønnere og mere bæredygtig end eksempelvis krydsfinér, der på mange måder minder om OSB-pladen. Begge typer af plader er opbygget i lag, hvor fibrene i hvert lag vender i hver sin retning.
Det giver en utrolig styrke, og samtidig betyder opbygningen, at pladerne hverken har knaster eller knasthuller. Den er dog samtidig billigere end en krydsfinérplade, hvilket er endnu en fordel, der udelukkende opnås ved at anvende resttræ i produktionen. I de fleste tilfælde koster OSB-plader det halve af en krydsfinérplade.
Dan opbygningen af en OSB-plade er betydeligt stærkere end en spånplade, så er den faktisk mere kompakt og trykfast end det træ, som den er bygget af. Det skyldes, at limen har en højere densitet end selve træet, og samtidig presses det tæt sammen, når limen hærder, hvilket betyder, at den bliver mere trykfast.
OSB-pladen har således taget de bedste egenskaber fra både krydsfinér og spånplade, og på den måde er OSB-pladen helt sin egen – og så er den ovenikøbet billigere end de øvrige plader, selvom den holder bedre i langt de fleste tilfælde. Mange finder samtidig OSB-pladen kønnere end de to alternativer.
Det er derfor, at OSB-pladen i dag er så populært et valg, hvis væggene skal have et nyt og mere råt udseende. Det er eksempelvis blevet moderne at anvende OSB-plader på væggene i eksempelvis sommerhuset eller på kontoret, da det giver et råt og industrielt look, som samtidig ikke koster en formue.